Striber, huller, "hønse-", Norsk og Aran mønster

Den er faktisk til salg. Str.10 år. Kr.250,- (det er ikke engang garnets pris!)

Norsk sweater, Barn

En børnesweater efter klassisk norsk mønster i SMARTgarn, ren ny uld, superwash fra Sandnes, Norge. Den blev påbegyndt for mange år siden, lå så læææænge, - kender I det? og pludselig en dag skulle den bare strikkes færdig og monteres efter ægte Norsk forskrift.🙂

Sokker til alle

Mit mest afslappende stykke strikketøj.

Jeg har gennem årene strikket rigtig mange par sokker, lige fra dem med hønsestrik i 70´erne til disse, i garn, der selv veksler i farverne.

Grydelappeproduktionen fortsætter, men her i strik. Det er dog 30 år siden jeg lavede denne type første gang. Strikket på rundpind og hæklet sammen!

Norsk Sweater med lus til Sønnike

Marts 2014. Efter aftale med Christian er det denne meget enkle norske sweater han ønsker. Bundfarven skal være marineblå med lysegrå lus. Ribkanterne skal have en lille vinrød kant,- i bedste Mads Nørgaard stil!🙂 Et spændende projekt, som jeg glæder mig meget til at gå i gang med.

Opskriften er fra Sandnes og garnet Smart.

Så blev den Norske sweater til Christian endelig færdig. Både Christian og jeg er tilfredse med resultatet og her ses sweateren på den søde model!

| Svar

Nyeste kommentarer